Asserbo

Ruinen i dag.

ccccccccccccccccccccc


Asserbo
1152-1163	I den sydlige udkant af Tisvilde Hegn, lige ved grænsen af Strø Herred. ligger ruinerne af Asserbo, i 1100-tallet Aswarthabothæ, d.v.s. Asvards boder. Efter grundlæggelsen af Esrum kloster kom en del af Asserbo under klostret.
1163-1198	Denne del tilbyttede biskop Absalon sig for jord i Ørvid skov og gav den ca. 1163 til nogle af ærkebiskop Eskild indkaldte kartheusermunke. Da disse imidlertid få år efter forlod stedet foregivende, at det var uegnet for dem, faldt godset tilbage til Absalon, der da bortmageskiftede det til Sorø kloster.
1198-1248	Sorø erhvervede senere mere gods i Asserbo. I Sorø klosters besiddelse forblev Asserbo derefter indtil middelalderens slutning, først drevet som en ladegård (grangie, som sådan nævnes den i pavelige beskyttelsesbreve 1182, 1186 og 1198).
1248-1502	1248 omtales Asserbo i et tilsvarende pavebrev ikke længere som ladegård, men sorn landsby. Godset er da formentlig enten blevet drevet ved en foged (måske havde Jacobus Øøpæson (Jepsen?) de Asworthæboda: (nævnt 1357) en sådan stilling) eller er blevet lejet ud eller bortforlenet.	1432-1450	I 1400-tallet var Asserbo forlenet til rnedlemmer af familien Oxe, således fik Peder Oxe (død ca. 1441). Hans enke Mette Godov betalte 1450 i afgift 10 lødige mark til Sorøabbeden.
		1450-1490	Sønnen Johan Oxe (død ca. 1490} skrev sig 1451 til Asserbo og havde endnu 1488 godset i sit forsvar (væbneren Tyiløff Mowenssøn var hans foged på Asserbo 1484). Om det, at han skrev sig til godset, betød, at han også ejede det, er uvist.
1490- 1502	Snart derefter kom rigshofmester Poul Laxmand i besiddelse af Asserbo, hvilket medførte en voldsom strid med Oluf Johansen Oxe (dom 1492 og forlig næste år). Laxmand ejede godset; klosteret var ude af billedet.
1502	Efter drabet på Poul Laxmand 1502 bestyredes godset af Oluf Stigsen Krognos, men tildømtes endnu samme år kongen.
1502-1526	Kongelige lensmænd nævnes efter overtagelsen. De er af lav byrd og har måske kun været fogeder.	1500-1507	Christiern Andersen (kendt allerede 1500 på Asserbo}, også nævnt 1505 og 1507.
		1507-1519	NN Rask nævnes 1511.
		1519-1526	1519 får Markvard Tidemand nabolenet Annisegård og han bestyrer også det konfiskerede Laxmandsgods.
1526-1546	Først under Frederik I fik Poul Laxmands børn Peder Laxmand til Voldby og Else (død 1546) ved dom 1526 udleveret deres rnødrene gods, som de 1527 mageskiftede med kronen mod at få Asserbo.
1546-1560	Fra Else Laxmand (enke efter Abraham Eriksen Gyldenstierne) kom godset til datteren Gørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne (død 1577) og hendes ægtefælle Gert Jensen Ulfstand (død 1560). Efter kongens ønske mageskiftede de 1560 Asserbo til kronen foreløbig mod livsbrev på Bækkeskov kloster.
1560-	Asserbo lagdes derpå under Frederiksborg. 1562 foreslog Herluf Trolle kongen at rage et af ladehusene ned for at føre det til ladegården på Amager.
	I næste århundrede er flyvesandet begyndt at hærge hele egnen. Ved begyndelsen af 1700-tallet måtte gården rømmes.

Ved de udgravninger, der foretoges sommeren 1849 under Frederik VII's ledelse, blev ruinens fundamenter for en del blottede, og det viste sig, at Asserbo har været en ternmelig betydelig gård, bestående af 4 fløje (eller måske kun 3, idet gården mod øst kun har været lukket af en mur) og hjørnetårne og omgivet af grave.

En del af kældermurene står tilbage, også en stentrappe. Ved udgravninger ska! det være blevet godtgjort, at bygningen til dels er bleven ødelagt ved ildebrand, idet der fandtes kul i de to stærkest byggede fløje, den nordre og vestre. Kilderne beretter intet om ildebrand.